Vilkår & betingelser

Generelle vilkår og betingelser ved brug af lonafack.dk og bestilling af ydelser

Samarbejdet

  • Inden forløbet aftales antal sessioner af 1 times varighed.
    Første session kan være længere.
  • Inden forløbet aftales pris pr. time.
  • Alle oplysninger behandles fortroligt.
  • Inden forløbet aftales, hvor sessionerne skal foregå.
  • Kørsel afregnes pr. kørt km, regnet fra Lonas firmaadresse.
  • En session kan flyttes en gang uden beregning af gebyr, herefter 425,- kr. pr. gang.
    Flytning af aftale sker senest 2 dage før aftalt møde.
    Ikke fremmøde til aftalt session koster 750,- kr.

Kundens engagement

  • Ring – eller kom – til tiden. Kommer kunden for sent, får kunden mindre tid.
  • Kunden skal være forberedt på, hvad der er målet med forløbet.
  • Vær 100% til stede.
  • Tænk på sessionerne som en gave til dig selv.
  • Sørg for ro, så vi undgår forstyrrelser og/eller afbrydelser undervejs – støj fra elektronisk udstyr.

Lonas engagement

• Lona er 100% til stede/nærværende under sessionen.
• Lona giver ærlig feedback.
• Lona vil opmuntre og støtte kunden i at yde sit bedste.
• Lona fokuserer 100% på kunden og kundens mål under sessionen.

Lona vil bidrage med…

Coaching.

Coaching er ofte defineret som en professionel samtale, hvor coachen neutralt og ikke-rådgivende styrer processen i mål ved hjælp af åbne spørgsmål. Netop fordi coaching ikke er rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et objektivt refleksionsværktøj, kan det anvendes meget bredt.

Coaching handler om at få støtte og hjælp til at skabe og leve det liv, du virkelig ønsker.

De mennesker, der opsøger en coach, har taget det første store skridt på vejen til at indse, at de fortjener og har mulighed for at leve deres drømme fuldt ud. Coaching bygger en bro mellem erkendelsen af, hvor kunden på nuværende tidspunkt befinder sig – og erkendelsen af, at kunden har potentialet til at befinde sig, hvor som helst han/hun vil, så kunden tør tro på, at han/hun kan gøre noget ved det.

Coaching er en professionel dialog, der tager udgangspunkt i dine mål. I løbet af sessionerne hjælper jeg dig med at se tingene i et andet perspektiv og med at vende blikket mod nye muligheder. Sagt meget kort foregår det ved, at du og jeg sammen finder ud af “Hvad du vil”, “Hvorfor du vil det”, “”Hvad der forhindrer dig i at gøre det” og “hvordan du skaber en plan for at opnå dit mål”.

Er coaching relevant for dig?

Hvis kunden ønsker forbedringer i sit liv, har kunden en vigtig ting til fælles med de mennesker, der vælger at benytte sig af en coach. Coaching er for alle!, og det er coachens ansvar at vurdere om en person er egnet til et coachingforløb eller vil kunne få bedre støtte et andet sted.

Ønskerne kan rette sig mod den private front, kundens karriere eller andre områder, fx en bedre balance imellem arbejde og privatliv, at finde meningen med sit liv, at få klarhed over personlige værdier, at leve et liv uden stress eller tackle forskellige dilemmaer og kriser i livet.

Hvordan foregår coaching?

Lona har ansvaret for at styre samtalen fremad, primært ved hjælp af spørgsmål.
Lona er ikke-dømmende og neutral og har ingen anden dagsorden, end at være et professionelt redskab til at styrke processen fremad, uanset målet.

Ansvar

Lona er ikke økonomisk rådgiver.

Lona kan ikke drages til ansvar for beslutninger (økonomiske, karrieremæssige, personlige eller andre), som kunden foretager på baggrund af coachingforløbet.
Lona kan ikke drages til ansvar for tab, som følge af beslutninger, som kunden foretager på baggrund af coachingforløbet.